LM Information Delivery lancerer LibMetrix – et omfattende nyt brugsanalyseværktøj som styrker beslutningstagningen omkring bibliotekskollektioner

LM Information Delivery (LM), en førende international leverandør af tjenester til håndtering af abonnementer og informationer, har i dag offentliggjort lanceringen af LibMetrix, et helt nyt, omfattende brugsanalyseværktøj til biblioteker og andre informationscentre. LibMetrix støtter bibliotekarers kollektionsbeslutninger gennem dybdegående indsigt i måden, hvorpå deres indhold bruges.

Med et interaktivt dashboard giver LibMetrix omgående brugerne et fuldt overblik over deres kollektion, på én og samme skærm. Med få klik kan man få dybdegående oplysninger om forskellige aspekter af bibliotekskollektionen og oprette farverige, letlæselige visninger og rapporter, som kan tilpasses individuelt, og som er lette at dele med kollegaer.

Et bredt udvalg af måleværdier og filtre giver mulighed for at gå helt i dybden med bibliotekskollektionen. Brugere kan filtrere resultater på baggrund af brugsdata, tilpassede tidsperioder – til sammenligning fra år til år eller fra måned til måned, omkostning per download, brug per afdeling, emne- eller omkostningscentre, denials, titler med og uden abonnement osv.

En af de vigtigste funktioner i LibMetrix er filteret til omkostning per download, som gør brugerne i stand til at filtrere data og præcist vurdere udgifter og bestemme, hvordan kollektionerne skal udvikles for at maksimere bibliotekets budgetter.

LibMetrix er et grundlæggende værktøj for moderne bibliotekarer forklarer Juan Carlos Martín, salgsdirektør hos LM Information Delivery:

“Hos LM arbejder vi altid for at tilføre vores kunder værdi ved at stille værktøjer og services til deres rådighed, som gør deres daglige arbejde lettere. Der er ingen tvivl om, at LibMetrix gør dette, og det er den perfekte tilføjelse til LM Information Deliverys eksisterende udvalg af produkter og services. Uanset om bibliotekarerne skal tage beslutninger om budgetter til fornyelser eller give brugsrapporter og analyser til administration, kan LibMetrix være med til at identificere de vigtigste elementer for deres brugere, og hjælpe med til at tage begrundede beslutninger på baggrund af data, som kan spare tid og penge.

Vi er meget spændte på at lancere denne første fase af LibMetrix, og vi ser frem til at udvikle nye funktioner som kan dække vores kunders behov i nær fremtid.”

For at få flere oplysninger om LibMetrix eller for at anmode om en demonstration skal du kontakte: LibMetrix@lminfo.com

Eller gå til: https://lminfo.com/da/service-og-loesninger/libmetrix/

-SLUT- 

For yderligere oplysninger kan du kontakte:

Tristan Williams

Specialist i marketing og kommunikation

Tlf: +358 50 348 3883

E-mail: Tristan.williams@lminfo.fi

OM LM INFORMATION DELIVERY

LM Information Delivery er en førende international leverandør af tjenester til håndtering af abonnementer og oplysninger. Virksomheden har lokale kontorer i 10 lande på verdensplan, og betjener kunder over hele verden.

Vores kunder er blandt andet akademiske- og forskningsbiblioteker, kommuner, offentlige biblioteker og virksomheder fordelt på mange forskellige sektorer. Vores services forbedrer effektivitet, sparer tid ved indhentning af oplysninger og forbedrer brugen af e-ressourcer.

Grundstenen i vores virksomhed er at yde en fremragende og skræddersyet kundeservice ved at holde gof kontakt med forlag og kunder, for således at mindske arbejdsbyrden og få mest muligt ud af budgetterne. Vores services omfatter abonnementshåndtering, bøger, eBook-services, adgangs- og håndteringsservices til e-ressourcer samt databaseservices.